Danmarks DPO-Forening
  https://danmarksdpoforening.dk/

Opret profil i Danmarks DPO-Forening

Hvem kan blive medlem?

Danmarks DPO-Forening retter sig mod fagpersoner, som arbejder med implementering af og rådgivning om GDPR i Danmark, typisk DPO'er og DPM'er, men andre der arbejder med GDPR som en del af deres job, er også velkomne.

Bestyrelsen ønsker ikke at optage medlemmer af foreningen, som ikke arbejder med GDPR i den ene eller anden form, hvorfor optagelse som medlem sker ved en vurdering af din profil. I udgangspunktet optages alle i foreningen og kun hvis din profil ikke matcher foreningens formål, vil du blive kontaktet af bestyrelsen.

Da der på foreningens møder, i foreningens netværk og på foreningens kommunikationsplatform ofte diskuteres fortrolige emner og problemstillinger, er det betinget i foreningens vedtægter, at man som medlem forpligter sig til tavshed. Du bedes derfor læse foreningens vedtægter igennem, inden du melder dig ind i foreningen. 

Personligt medlemskab

Medlemskab af foreningen koster 900,- kr/år. for et personligt medlemskab.

Når du melder dig ind som personligt medlem, modtager du i din velkomstmail log in til Foreningsadministration, hvor du meget gerne må logge ind og indtaste link til din LinkedIn-profil under stamdata. Her kan du fremadrettet vedligeholde dine oplysninger, så de altid er opdaterede.

Et personligt medlemskab kan godt faktureres direkte til din arbejdsplads - dette vælger du senere i indmeldelsesforløbet, og du kan altid ændre det ved at logge ind på Foreningsadsministration.

Virksomhedsmedlemskab

Medlemskab af foreningen koster 1.800,- kr/år. for et virksomhedsmedlemsskab.

Vælger du et virksomhedsmedlemskab, skal du efter indmeldelsen kontakte sekretariatet på sekr@dpo.dk hvis du har kollegaer, der gerne vil registreres på medlemskabet sammen med dig. Vi arbejder på at få det automatiseret, men er ikke helt klar endnu.

Betaling

Du kan ved indmeldelse vælge at betale med betalingskort for at lette både din egen og vores arbejdsgang med betaling. Når du gør det, tilmelder du dig samtidig automatisk korttræk - så vi næste år blot trækker dit kontingent på det tilmeldte kort.

Ønsker du ikke at tilmelde dig automatisk korttræk, kan du vælge at modtage en faktura - enten på e-mail eller via EAN. Den kommer højst 3-4 hverdage efter vi har modtaget din indmeldelse.

Persondatapolitik
Du finder vores persondatapolitik her: Persondatapolitik Danmarks DPO-Forening

Fortsæt Gå til indmeldelse af virksomhed